Velkommen til

Velkommen til

Mit navn er Kamilla, og i starten af 2020 gik jeg rundt i Horsens og skrev gode ord og budskaber med kridt. Jeg havde lyst til at sprede smil, glæde og kærlighed til Horsens. Fordi det lige præcis er det, jeg selv har fået af byen, og det ville jeg gerne give tilbage. 

Som yngre havde jeg det svært med angst, stress og depression. Derfor gik jeg mange turer i byen, for at få luft til hovedet og alt det svære. Hvad jeg også fik var smil. Fra mennesker, jeg ikke kendte. Deres smil og øjenkontakt føltes som solstråler, der varmede mit hjerte og fyldte mig med taknemmelighed og kærlighed. Det var, som at gå på en sti fyldt med godt humør og gav mig en følelse af at være en del af noget større.

Derfor er det blevet min mission, at gøre Horsens til Humørets by. 

Hvis du vil være med til at gøre Horsens til Humørets by, så kan du booke mig til at holde kridtfester, skrive gode ord og budskaber på vinduer, vægge både privat og i virksomheder. 

…og ja, det her er min hjemmeside, her er lidt tomt, fordi jeg bygger om, så her er fyldt med glimmerstøv.

Jeg er virkelig glad for, at du kigger forbi, og du skal selvfølgelig ikke snydes, så jeg sender dig et skud glimmer og vil glæde mig til at se dig herinde snart igen, når hjemmesiden også har fået lidt glimmerdrys

Fang mig på kamilla@kamillastilling.dk eller 28768713.

Ha’ det dejligt! 
Glim’rende hilsner ✨
Kamilla